Hvordan MinisterSekretæren blev til MinisterSekretæren

 Det her handler altså mest om mig – MinisterSekretæren… så er du advaret 🙂

Jan og Steen synes, at ‘projektleder’ lyder for kedeligt, så det blev altså til den fornemme titel ‘MinisterSekretær’. Så må de jo være Ministrene….

Jeg har som sagt arbejdet med mennesker i mere end 35 år. Med børn og de voksne, der tager sig af børnene i daginstitutioner. Med iværksættere, der skal finde deres ben som selvstændige erhvervsfolk. Ledet netværk, der handler om at skabe og udvikle trygge tillidsfulde relationer mellem mennesker. Været koordinator i et værested for tidligere misbrugere. Det var her, jeg for første gang mødte en vilje og et hjerte for at hjælpe og støtte andre videre.  Altså på en anden måde, end jeg tidligere har erfaret. Jeg mener, at verden er befolket med gavmilde hjælpsomme mennesker, men det her var ligesom noget andet. Folk, der ikke vidste, hvad dagen i morgen bringer, der alligevel havde overskud til at være der for en anden i samme situation…

SÅ mødte jeg socialpsykiatri Odsherred, som værestedsmedarbejder og så var jeg solgt. Jeg var i totalt ukendt land og blev alligevel grebet af den hjertevarme, glæde og visdom, jeg oplevede hos de mennesker, der kom i værestedet fra dag 1. 

Nå – jeg er vist i gang med at gøre en kort historie lang – det er nok fordi, der er så mange gode historier at fortælle…:-)

På et tidspunkt fandt jeg på, at mine evner og talenter kunne bruges til at danne sociale netværksgrupper for borgerne i socialpsykiatrien og det var ledelsen med på, så det gjorde vi.  Det er der endnu flere gode historier om, men de må komme på et andet tidspunkt.

Netværksgrupperne blev en succes og så var den der helt specielle dag, hvor Jan og Steen sagde deres ide højt, på en bænk i solskin og jeg fangede den med det samme.

Den dag sagde de: ‘Hvis bare jeg kan hjælpe ét menneske ved at være der med min egen erfaring, er jeg glad’. 

Nu – 6 måneder efter, siger de: ‘Vi kan ligeså godt hjælpe så mange som muligt til at se, at der lys for enden af tunnellen, ved at være der for dem.’

Resten af historien kender du – ellers fortæller vi den gerne igen.

Kan du se pointen? Alt, der skal til er et varmt hjerte og en fremstrakt hånd…

Og MinisterSekretæren? Hun er ydmyg og taknemmelig over at være en del af noget, der både er ganske enkelt og naturligt men samtidig mægtig stort, kraftfuldt og smukt.

Fra projektgruppe til Forening…

Jubii!!! Først i marts måned 2013, fik Borger støtter Borger tildelt § 18-milder: 5.000 kr til opstart og 5.000 kr. til drift, af Odsherred Kommune.  Det er jo også en slags blåstempling af projektet fra politisk hold, så vi var både glade og stolte.

Og så begyndte udfordringerne: vi gik glade i banken for at oprette en konto til BsB. Det viste sig imidlertid at være umuligt, da banker åbenbart kun forholder sig til foreninger, selvejende institutioner og fonde. Og det var ikke kun én bank, vi henvendte os til men 3. 

Stort paradoks: som projektgruppe kan man godt ansøge om både offentlige midler og private fonde,  men man kan sandelig ikke oprette en konto i banken… Hmmm…? Vi var godt nok noget slukørede, da vi gik hjem igen. Skulle vi virkelig skyde en hvis pind efter vores ønske om at være en netværksbaseret projektgruppe og danne en forening, bare for at få en særlig konto til BsB?

Det Interaktive maleri  ‘Frit eller Firkantet?’

Vi henvendte os til Center for Frivilligt Socialt Arbejde for at høre om deres erfaringer; fik god sparring men ikke nogen løsning. Ringede til Erhvervsstyrelsen for at undersøge, om en projektgruppe kan få et CVR-nummer. Nixen bixen; dan en forening, en fond eller en selvejende institution.

Og det var os, der bare drømte om at have fuldt fokus på selve projektets formål, fremfor at bruge krudt på foreningsdrift – suuuk….

Well – vi er ikke sådan at vælte af pinden, så vi bad om råd og vejledning hos vores gode venner i Kultur og Fritid, Odsherred Kommune (der heldigvis har sat full speed på frivilligt socialt arbejde i år). Her gik de omgående i sving med at undersøge forskellige muligheder, for de kendte godt til problemet. Som de sagde: ’I er de første, der ønsker at organisere jer som projektgruppe, men bestemt ikke de sidste, der helst er fri for at danne forening.’ Der blev fundet en løsning, der kan komme andre, som os til gode. Tak for hjælpen, friends 🙂

Hvad det endte med? Vi har besluttet at danne en forening, selvom vi ikke er meget for det. Vi håber på at modtage en større sum  fondsmidler til at drive og udvikle Borger støtter Borger i en foreløbig 2-årig periode, så vi mener, det er bedst at have vores egen konto og et cvr-nummer, så alt det formelle er tip-top i orden.

Men bag kulisserne fortsætter vi med at arbejde på den fantastiske måde, vi hele tiden har gjort.

Sådan bliver du GæsteBlogger i Borger støtter Borger

Hvis du har noget på hjerte; viden, erfaringer, værktøjer, en god historie, der kan inspirere læserne her på bloggen – og meget gerne give håb, så modtager vi meget gerne indlæg.

Sådan får du dit indlæg på bloggen:

Skriv fra hjertet; højst en halv A 4-side. Skriv også, hvis du har svært ved at stave, så retter MinisterSekretæren det til for dig og lægger det på bloggen under ‘GæsteBloggere’.

Send dit indlæg til borgerstotterborger@gmail.com – gerne med et foto enten af dig dig eller noget, du synes passer.

Vi forbeholder os ret til at afslå indlæg, der kan være stødende, krænkende og nedgørende på nogen måde.

Vi er i gang og det er spændende

Jo jo, Projekt borger støtter Borger er i gang og det tegner mindst lige så godt i virkeligheden, som projektgruppen drømte om. 

Lige nu er der 3 mennesker, der får besøg af en frivillig Ligesindet og vi er så småt ved at finde flere Ligesindede, så vi kan få flere brugere ind.

Vi 3 i projektgruppen har givet hinanden håndslag på, at vi arbejder med projektet i lige præcis det tempo, der passer til os – og det hjælpes vi ad med at minde hinanden om med jævne mellemrum. For vi har en del at se til bag kulisserne.

Fx har vi lavet vores første større fondsansøgning, så vi har økonomiske midler til at lade BsB udvikle sig sig og folde sig ud til den store smukke størrelse, det kan blive. Du må meget gerne krydse alt, hvad krydses kan for at projektet kommer i betragtning. Du kan være helt sikker på, at du nok skal få at vide, hvordan det går med det 🙂

Lige nu står vi overfor at danne en forening. Egentlig ville vi helst ‘bare’ være en projektgruppe, men det hele er indrettet sådan, at det er meget nemmere at være en forening – navnlig i forhold til at det rent administrative i projektet.

Vi glæder os til at få mere liv på bloggen her; bl.a. med Livshistorier og interviews, med de mennesker, der er tilknyttet BsB. Det kommer alt sammen, så følg endelig med 🙂

Forårssmil fra MinisterSekretæren

GæsteBlogger: Lorteverden!!!!

Jeg tænker: Det er lettere bare at begynde på antidepressiv medicin igen. Så slukker man langsomt for sine følelser, og jeg kan dyrke sex i uendelighed uden at få orgasme, så jeg bliver ligeglad med følelsen af nydelse. Det var tider. Det er sådan ”normale” mennesker vil have en: følelsesforladt, stille og lyttende.

Jeg tænker, hvorfor så leve? Vi mennesker har den enestående evne til at føle en masse, hvorfor dræbe den?

Dræb den, så du kan være de andres marionetdukke. Danse når de siger det, stå stille når de befaler det, ikke udtrykke dig selv for de gider ikke høre på dig. Jeg har sagt det før og gør det nu igen. Livet FUCKING! Stinker.

Jo jo, det har sine smukke sider, men vi er på en eller anden måde designet til at dvæle ved det mørke, det triste, det livsnedtrykkende. Hvorfor gør vi/jeg det.

Jeg ved, jeg har min egen vilje og mine styrker, hvorfor lader jeg andre trampe på mig og vise mig, at jeg ikke er noget værd.

Mine tanker henleder mig ofte på, at det i grunden er dem, der ikke er en skid værd. Dem, der siger det, må have lagt bånd på deres egne følelser og mistet eller måske glemt hvad medmenneskelighed er. Respekt… havde de det var de kommet længere mentalt.

 I dag går alt op i, hvem der har de nyeste gadgets, de reneste hjem, den højeste løn og børn med de fineste papirer.

Hvad med alle o,s der roder, ikke får vasket op, er for tykke eller tynde, men som giver ÆRLIGE knus, siger ærligt hej til fremmede, og som ikke sætter andre i bås efter et forkvaklet førstehåndsindtryk? Hvad med os, der har menneskelige intelligencer, man ikke kan få papir på? Hvad med os, er vi ikke noget værd?

 Tak for ingenting verden. Hvad er der med menneskets griskhed? Jo mere vi har, jo mere vil vi have.

 Så husk: du er mere værd, hvis du har fine papirer, finpudset hjem, og har de nyeste gadgets. Samfundet er ligeglad med, hvordan du er som menneske, bare alt det andet er i orden.

 REND MIG I RØVEN LORTEVERDEN!

 Susanne Sørensen

Jeg kender gæstebloggeren, Susanne Sørensen, fra den sociale netværksgruppe, jeg har facilitere for socialpsykiatrien i godt et år. En dag kom hun med en fortælling – et outburst, som blev læst højt for netværksgruppen. Jeg blev grebet og berørt, for ‘vi andre’ kan have nok så mange gode meninger og intentioner – der er INTET, der overgår fortællinger fra mennesker, der ved, hvordan det er at være ‘Sat ud af Flokken’. De fortællinger er den direkte vej til at bryde grænserne til Tabuland og skabe den åbne samtale om The real World og hjælpes ad med at ændre den til noget bedre. 

Om samarbejdet med Socialpsykiatri Odsherred

Siger det lige ud af posen; Borger støtter Borger var aldrig blevet til noget, hvis det ikke var for ledelsen og medarbejderne i Social Psykiatri Odsherred. 

Hvorfor? Fordi der er en bid vej fra en fantastisk ide til at det rent faktisk bliver til noget. Så ja – Jan og Steen delte deres ide og vision med Mette, som straks kunne se det for sig. Mette fortale ledelsen om ideen og vupti, så sad projektgruppen til møde med dem. Og sørme om ikke vi – allerede ugen efter, forelagde det spæde projekt for hele personalegruppen på et personalemøde.  Reaktionen? Total opbakning. Smukt 🙂

Borger støtter Borger handler om, at ufrivilligt ensomme og isolerede medborgere i socialpsykiatrien har mulighed for at få besøg af en Ligesindet – en medborger, der kender til angst, depression og psykisk sårbarhed på egen krop. 

Godt nok er Borger støtter Borger et uafhængigt projekt. Men for overhovedet at kunne bestå, skal der etableres en kontakt en de ensomme medborgere og det er der, medarbejderne i socialpsykiatri Odsherred kommer ind i billedet. Bostøtterne er nemlig dem, der formidler medborgerens ønske og behov videre til Borger støtter Borger. Det kan kun ske, fordi alle de professionelle bakker op om ideen og kan se formålet med projektet.

Behøver jeg at sige, at projektgruppen er dybt taknemmelige for samarbejdet med socialpsykiatri Odsherred og for at ledelsen og medarbejderne er villige til at gå udviklingsvejen sammen med projektgruppen? 🙂

 

Kærlig hilsen på vegne af os alle 3 i projektgruppen

MinisterSekretæren Mette